Lidt om os
-
Vi er et musikteater der
Genfortæller menneskenes historier gennem ord, musik og billeder.
Producerer nye stykker inspireret af allerede eksisterende litteratur og værker.
Blander sprog (engelsk, tysk og dansk), musikalske stilarter og teatralske virkemidler.
Giver sit publikum mange rum og ingen svar.
-
Hvem er vi?
Odense Internationale Musikteater blev grundlagt som selvstændigt producerende teater i 1994 af Anders Nyborg (skuespiller og instruktør), Morten Øberg (musiker og komponist) og Nis Jarl Jespersen (produktionsleder og scenograf).
Initiativtagerne havde ved flere lejligheder arbejdet sammen på den danske Landsdelsscene i Odense, og visionen var, at det "nye" teater skulle smelte musik og teater sammen i et anderledes grænseoverskridende udtryk.
Skuespillere og musikere er ikke fastansatte, men bliver engageret fra produktion til produktion, hvilket betyder, at de medvirkende kan, og bliver hentet ind fra forskellige hjørner af teater-, film- og musikscenen i Danmark.
Odense Internationale Musikteater er et innovativt og nyskabende musikdramatisk teater, der har til huse i Brandts Passage i Odense midtby.
Repertoiret indeholder ofte forestillinger med nyskrevet materiale, som man improviserer over under prøvearbejdet, hvorved de medvirkende har en afgørende indflydelse på den færdige forestilling. Som navnet antyder kombineres musik og teater, men forestillingerne tager ikke deres udgangspunkt i de kendte musicals, som i dag har sin sejrsgang verden over. De rækker derimod ud over den kendte musical-genre, idet musikken og teksten ofte er nyskrevet til de medvirkende, og derved har afsæt i en dramaturgisk helhed. En helhed som først bliver scenisk manifesteret ved mødet med teaterrummet og publikum. Forestillingerne bliver produceret og spillet i Odense, Danmark - hvorefter de, når det er muligt, sendes på turné.
De internationale perspektiver knytter sig primært til samarbejdet med udenlandske musik- og teaterfolk - og det forhold, at forestillingerne også kan præsenteres på udenlandske scener.
-
1994OIM grundlægges af Anders Nyborg, Morten Øberg og Nis Jarls Jespersen.
1999OIM vinder Årets Reumert for bedste cabaret med stykket "Lulu".
2002OIM er nomineret til Årets Reumert for bedste musikteater med forestillingen "Her står du".
2003OIM vinder Årets Reumert for bedste musikteater med forestillingen "The Citizen" og modtager Fyns Amts musikpris.
2004OIM er nomineret til Årets Reumert for bedste musikteater med stykket "Heaven".
2007OIM bliver lille storbyteater i Odense.
-
Folkene bag masken





Anders Nyborg
Instruktør og teaterleder
Uddannet ved Odense Teaters Skuespillerskole i 1987.Fastansat på Odense Teater i årene 1987-1994 med periodisk orlov til opgaver på Københavnske teatre. Derefter freelance, med adskillige opgaver som skuespiller, sanger og instruktør ved teatre i København og provinsen - foruden flere store TV- og filmroller.
Desuden crooner og frontfigur i jazz/jive-orkestret Smack Dab in The Middle. Medstifter og kunstnerisk leder af Odense Internationale Musikteater, hvor han siden 1994 har iscenesat og medvirket i flere musikteaterforestillinger bl.a. Lulu - sometimes in dreams , The Song of The Sirens, Friheden Tur/Retur, Her står du, The Citizen, Heaven, The Ancient Mariner, Memory, Cosa Nostra samt See You - Onsdag.
Twitter updates